Bestyrelsesmøde 2014-03-10

Til stede: Allan, Yvonne, Maria J, Anne-Marie, Helene, Michelle og Maria P.

 

Springning:

Der har været lidt uenighed i bestyrelsen, men det er blevet besluttet at det kun vil blive Joost som underviser i spring om tirsdagen. Joost starter med at undervise d. 18/03-2014. Der vil komme sedler op i klubben, hvor I kan skrive jer på til undervisningen. Så hold øje med tavlen!

Hvis du er medlem af klubben og har ridehuskort, vil du have fortrinsret til at ride springundervisning.

 

Til gengæld bliver der åbnet op for egen underviser om søndagen i spring fra kl. 13.00 – 18.00. Dette er for at tilgodese så mange af klubbens medlemmer som muligt. Der gælder de samme regler som for egen instruktør i dressur.

  • Der skal bookes tid på tavlen.
  • Maks fire tider pr. underviser.
  • Der må kun undervise en underviser ad gangen.
  • Man må tidligst skrive sig på om fredagen.

Der er lavet ændringer på tavlen som råder over spring tiderne, som hænger i det store ridehus. Rytter nr. 2 må gerne springe uden underviser, samtidig med rytter nr. 1 modtager undervisning. Spørg evt. bestyrelsen.

 

Åbent cafeteria i rideskoletiden:

Vi har modtaget et forslag fra et klubmedlem, om at holde cafeteriaet åbent i nogle timer af rideskole tiden. Men da vi i øjeblikket satser på breddeaktiviteten, er dette pt. ikke aktuelt.

 

Udendørsridebane:

Der vil komme nye bogstaver op på udendørsbanen, samt en skammel. Vi vil tage en snak med Henrik om at få beskåret træerne og få lavet hegnet. Bestyrelsen vil få repareret lågen.

 

 

Bente og Henrik vil blive inviteret til det næst kommende møde. Vi satser på at det næste bestyrelsesmøde vil blive afholdt i uge 14.