Bestyrelsesmøde 2015-11-30

Til stede: Stig, Anne-Marie, Helene, Maria og Michelle

1. Spørgetid for medlemmer:
For første gang afholdt vi spørgetid for medlemmerne mellem 18.30-19.00. Dette er ment som en tid hvor man kan stille sine spørgsmål ved personligt fremmøde, man må ikke forvente at få svar med det samme.

I dag kom kun et medlem ( Allan Pedersen), han havde følgende spørgsmål til bestyrelsen:
1: Hvad har bestyrelsen tænkt sig at gøre ved det dalende medlemstal?
2: Hvorfor er fanen med opstaldningssteder fjernet fra hjemmesiden?

SV1:
Medlemstallet er faldet fra først halvår til andet halvår, grunden til dette er bl.a. et fald i udlejet bokse på området. Bestyrelsens plan for at trække flere medlemmer til er at afholde forskellige arrangementer i løbet af foråret, såsom foredrag, stævner mv. Allan foreslog et åbent hus arrangement, hvilket vi synes lyder som en rigtig god ide. Hertil må alle medlemmer gerne gå i tænkeboks og komme med forslag til forskellige events som kunne skabe fokus på vores klub og hvad vi kan.

En anden ting vi er i gang med, er at forsøge at få noget tilskud til de af vores undervisere som vil ansættes af rideklubben, således at vi kan gøre deres undervisning billigere, for den enkelte rytter. Hvordan dette bliver, ved vi ikke, da vi inden vi går i gang, skal være helt sikre på reglerne. Det er Anne Marie og Maria, der står for undersøgelsen af dette.

SV2:
Fanen med opstaldningssteder er blevet fjernet fra hjemmesiden, men bliver genindført på en lidt anden vis ind tidligere. Det vil nu være muligt at få skrevet sig på en liste, som vi så kan videreformidle til de ryttere som henvender sig herom. Hvis man ønsker at komme på denne liste, så send blot opstaldningsstedets info og kontakt til bestyrelsens mail: tspr@mail.dk

2. Godkendelse af forrige referat:
Det forrige referat er godkendt og ligger allerede på hjemmesiden.

3. Meddelelser fra formanden:
a) Indkaldelse af køkkenudvalget til møde: Stig har ikke indkaldt køkkenudvalget til møde endnu, men gør det i nærmeste fremtid.
b) Tilbud på snedkerarbejde: Anne Marie forsøger at få et tilbud på at sætte ruder i vores døre ind til rytterstuen, dette gøres for at rytterstuen skal blive mere indbydende og for at modvirke hærværk.

4. Beslutninger, der ikke er personrelateret.
a) Ny bomvogn, er bestilt og skulle komme i løbet af de næste 2 uger
b) Spejl til det store ridehus, er bestilt og skulle komme i løbet af de næste 2 uger.
c) Kaffemaskine, vi afventer det sidste tilbud og træffer en beslutning herefter.
d) Aftaler med Henrik og Bente: Der er ikke sket noget, hverken med taget eller lyset på udendørsbanen, så Stig tager fat i dem igen og vi angiver det eventuelt skrifteligt til dem.
e) Pia vil undervise fra kl. 9.00 både den 24/12 og den 31/12.

5. Generalforsamling:
Vi planlægger at holde generalforsamlingen den 29/2-16 kl. 19.00, vi håber ved at melde ud så tidligt, at vi undgår at holde samme dag som KTR, hvis det viser sig at de vælger samme dag, vil vi overveje at flytte dagen.

Til slut vil bestyrelsen gerne takke alle medlemmer for et godt år, samt ønske alle en god jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen TSR