Tilstede: Stig, Anders, Helene, Anne-Marie, Maria, Cecillie og Michelle
1: Godkendelse af referat:
Referatet fra sidste møde blev godkendt.
2: Meddelelser fra formanden:
2.1 Sekretærer
Bestyrelsen godkendte formandens forslag om, at alle menige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter bliver sekretærer, således at det fremover vil hedde:
Bestyrelsessekretær: Cecillie Holck & Michelle Hansen
Suppleantsekretær: Helene Carstens & Anders Ladegård
2.2 Klager
Bestyrelsen har afsluttet endnu en klagesag, i denne er der givet 3 skriftelige advarsler. Endvidere er der modtaget en personrelateret klage, som er blevet behandlet.
2.3 Hjemmeside
Indtil nu har vi kun haft én administrator på hjemmesiden, men dette ændres tilt to (Stig og Maria). Endvidere har hvert bestyrelsesmedlem fået et personligt login med egen kode, idet der jo har været en del igennem bestyrelsen de sidste år, og koder mv. ikke er blevet ændret tidligere.
2.4 Skabelon til referater
Vi vil lave en skabelon til referaterne, således at de fremadrettet bliver mere standardiseret, samt lette at genfinde i vores systemer. Maria har taget teten på at få bygget en skabelon op.
2.5 Hærværk
Vi har i den senere tid været udsat for hærværk samt lemfældig behandling af klubbens ting, hvorfor vi overvejer opsætning af overvågning på klubbens område. Endvidere vil vi undersøge prisen for opsætning af nye døre med ruder ind til rytterstuen, så lokalet bliver synligt for de omkringliggende faciliteter (indgangspartiet). Helene og Stig undersøger priser og hvordan.
2.6 Langtidsplan for investeringer
Stig havde et ønske om, at vi får udarbejdet en langtidsplan for investeringer, og der enighed om dette i bestyrelsen.
3. Tavshedserklæring
Alle medlemmer af bestyrelsen har underskrevet en tavshedserklæring.
4. Meddelelser fra kasseren
Kasseren ønskede at få godkendt bestilling af en elektriker, så vi lydanlægget kan indstilles bedre og de sidste højtalere kan blive sat op. Dette blev godkendt.
5. stillinger
Ansøgningerne til stillingerne rideinstruktør og banekørser blev behandlet, og der var kommet rigtig mange, det sætter vi stor pris på.
Stillingen som rideinstruktør til rideskolen fik:
Tirsdag/hver 2. lørdag: Nanna Hansen, som allerede er afløser på rideskolen, og derfor kender børnene.
Hver 2. lørdag: Bella Bruhn, som er en gammel kending fra rideskolen.
Stillingen som banekører fik:
Leo Wede, der er vant til at køre baner under stævner mv.
Vi ønsker dem alle 3 hjertelig velkommen som ansatte i TSR og håber i alle vil tage rigtig godt imod dem.
6. Generelle forhold vedr. TSR
a) SSP-kontakt: Idet vi i den senere tid har haft en del problemer med nogle juniormedlemmer, som ofte kommer på kant med hinanden, er vi blevet opmærksomme på at almen konfliktløsning ikke helt er nok. Derfor har vi taget kontakt til SSP Tårnby. De vil i den kommende tid være klar med rådgivning mv., når der opstår problemer i ungdomsgruppen i rideklubben. Som bestyrelse mener vi, at dette tiltag er en nødvendighed for at sikre, at alle kan føle sig glade og trygge i TSR, såvel på rideskolen som i rideklub.
b) Kontraktforhandling med Bente og Henrik: Vi er stadig i gang med kontraktforhandlingerne med Bente og Henrik. Stig vil tage fat i dem, så vi snart kan få afsluttet denne.
C)Henrik og Bente med til møde: Vi har besluttet, at vi ca. hver 3. måned vil afholde bestyrelsesmøde hvor Bente og Henrik, samt Caroline(Rideskolen) kan deltage.
D) Sodavandsindkøb: Vi undersøger stadig
E) Udlån af rytterstue: Rytterstuen udlånes ikke til private arrangementer.
7. Rideskolen
Der vil blive afholdt rideskolestævne den 31/5-15
8. Beslutninger vedr. indhentet tilbud.
a) LED lys i stor og lille hal: Vi har fået et tilbud på kr. 32.812,50, Ander og Stig indhenter flere tilbud.
9. Beslutninger ved. kursus mv.
a) Tilbud fra Falck vedr. hest og rytter kursus: Vi afventer til alle trænere på rideskolen har været på træner 1 uddannelse, da det muligvis indgår i denne.
b) Spejl i det store ridehus: Anne-Marie undersøger priser
c) Ur til udendørsbanen: Anne-Marie undersøger priser
10. Eventuelt.
Vi har talt om toiletforhold. Ønsket er at vi får forbedret forholdene på toiletterne, vi afventer at kontrakten er færdig behandlet, før vi gør yderligere.
Næste bestyrelsesmøde 27/4 – 15 kl. 19.00 i rideklubben.