TØMMERUP   SPORTSRIDEKLUB
Skelgårdsstræde 21, 2770  Kastrup
Telefon: 32-538124
E-mail:
 tsr@tspr.dk
Sidste nyt?

 

 
 

Referat bestyrelsesmøde d. 09/01-2008


Referat af bestyrelsesmøde onsdag 9. januar 2008
Til stede: Susanne, Helle, Nanna, Tina og Rene
Fraværende: Kirsten, Maria


Rideskolen:
Rideskolen er startet op igen efter juleferien. HUSK, nye åbningstider:
Mandag 1430 – 1630 Tårnby ungdomsskole 1730 – 1930´, Tirsdag – Fredag 1430 – 1830 &
Lørdag 1000 – 1400

Choko vil blive byttet hurtigst muligt. Ponyen kan ikke bruges som elevpony.

Medlemskab:
Bestyrelsen har modtaget et brev fra et medlem, som ønsker et stævne-medlemskab.
Et stævne-medlemskab er for ryttere, der ikke bruger klubbens ride-faciliteter men ønsker at starte stævner
i TSR navn. Klubben har ikke et sådant medlemskab men bestyrelsen vil fremlægge et forslag ved den kommende generalforsamling om oprettelsen af et sådant medlemskab samt fastsættelse af kontigent for dette.

Ridehus:
Ridehusreglementet bedes overholdt af ALLE ryttere. Reglementet hænger i glasskabet ved skabene.
Der vil blive ophængt knager på hver sin side af dommertårnet. Alt overtøj og dækkener skal placeres her.

Vi har accepteret tilbuddet fra BC ridebaner mht ny ridehusbund. Vi forventer  at arbejdet vil starte i første
uge af februar. Så snart vi har modtaget en skriftlig bekræftelse fra firmaet, vil vi oplyse om lukning af ridehuset.

ALLE bedes overholde reglerne ved små-spring søndag. Listen med ryttere som har bestilt tid, hænger i glasskabet. Det er kun ryttere på listen som har ret til at springe. Fremover kan der være et bestyrelsesmedlem til stede om søndagen, der tilser at reglerne bliver overholdt. Overholdes reglerne ikke kan det få konsekvenser.

Medlemsmøde:
Vi udskyder medlemsmødet til efter generalforsamlingen, da bestyrelsen har et tema til mødet.

General-forsamling:
Alle bedes medbringe kvittering for medlemskab af 1.halvår 2008. Der kan IKKE indbetales ved indgangen.
Bestyrelsen er enige om at foreslå Torben Hjelm som dirigent.

Vinderne af julekalender-salget vil få udleveret deres gaver ved generalforsamlingen.

Næste bestyrelsesmøde onsdag 30. januar kl. 1900
 

 

Sidst opdateret d. 31-01-2008