TØMMERUP   SPORTSRIDEKLUB
Skelgårdsstræde 21, 2770  Kastrup
Telefon: 32-538124
E-mail:
 tsr@tspr.dk
Sidste nyt?

 

 
 

Referat bestyrelsesmøde d. 7/10-2007


  

Referat af bestyrelsesmøde søndag 7. oktober 2007. 

Til stede: Susanne, Kirsten, Maria, Helle, Rene

Fraværende: Nanna, Tina

Rideskolen:  
Vi har fået en ny pony til rideskolen men den skal desværre sendes retur, da den har rygproblemer.
Ellers kører rideskolen fint, vi har igen lang venteliste. Alle hold er fulde.

Stævner:  
Pointsystemet er nu i fuld gang og vil blive opdateret efter hver stævne.
Vi har besluttet at få at kunne stå på banen til springstævner skal man være fyldt 13år og der må max stå 5 personer. Dette er et sikkerheds-spørgsmål.

Propositionerne til vores klubstævne med finalerne til klubmesterskabet er klar. Sidste tilmelding er 26. oktober.

Distriktsstævnet for ponyer 29/30 september gav et samlet overskud på 14646 kr. Flot gået og 1000 tak til alle hjælpere.  

Ridehus:
Der kommer ny ridehusbund i dagene 24-26 oktober. Ridehuset vil være lukket i de dage. Vi håber på Jeres forståelse og at vi får en dejlig bund at ride i til vinter.

Møder:
Helle N. deltog i mødet med Tårnby Foreningsråd onsdag 3. oktober. Mødet var en orientering om et arrangement ”Foreningerne Fester” som skal løbe af stablen lørdag 20. september 2008 i Byparken (ved Tårnby Torv).
Der vil være stor fest om aftenen for alle medlemmer.
Er der nogen fra vores klub som vil være med til at arrangere sådan et arrangement, er der grundlæggende møde lørdag 17. november om dagen i Foreningshuset (det gamle posthus på Amager Landevej).
Der er sat rigtig mange penge af til arrangementet i Foreningsrådet, så det kunne være interessant hvis vi kunne deltage, dog ønsker de kun voksne mennesker til det grundlæggende møde.
Selve festen 20/9 er gratis og åben for alle vores medlemmer. 

Næste bestyrelsesmøde onsdag 31. oktober kl 1900

 

 

Sidst opdateret d. 13-11-2007