TØMMERUP   SPORTSRIDEKLUB
Skelgårdsstræde 21, 2770  Kastrup
Telefon: 32-538124
E-mail:
 tsr@tspr.dk
Sidste nyt?

 

 
 

Referat bestyrelsesmøde d. 14/11-2006


  

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag 14. november 2006.

Til stede: Louisa, Lis, Maria, Helle, Nanna og Kirsten

Fraværende: Julie

Rideskolen:
Henrik P. (ny ejer) var inviteret med til mødet, som blev meget positivt.
Henrik vil sørge for dækkenvask samt indkøbe nye dækkener til de ponyer, som mangler.

Henrik vil lave en sti og opsætte lys langs den lille ridehal ned til stalden.
Der indkøbes en ny pony til rideskolen. Vi ønsker en pony i størrelse med Disco.

Rideskolen har kørt rigtig godt i oktober måned, hvor vi gik over til nye betalingsbetingelser.

Vi havde fået et tilbud fra Totti om indkøb af nyt udstyr til rideskolen.
Efter gentagne henvendelser til Totti og mange forskellige undskyldninger, oplyser Totti at de desværre ikke kan levere udstyret alligevel.
Vi har nu bestilt samme varer gennem Hesteskoen.

Indkøb:
Det er blevet bevilliget, at vi indkøber en lamineringsmaskine.

Barriere:
Vi vil bestille julekalendere ligesom sidste år. Vi er lidt sent ude og håber på jeres hjælp til at sælge. Tak.

Stævne:
Trine B. afholdt sløjfedressur til fordel for barrierekontoen søndag 29/10.
Samtidig afholdt vi rideskole-mesterskab for 2006.
Mester blev Michala Fleckenstein. Tillykke.

Overskud fra stævnet, når alle udgifter er trukket fra blev: 5566 dk.

Meget flot. Tak til Trine B. og alle hjælpere.

Amagermøde:
Der blev afholdt amager-møde hos TSR mandag 13/11. Til stede var repræsentanter fra DSM, KTR, KRK samt Helle N, Maria J, Nanna P Kirsten R fra TSR.

Aftalt på mødet blev Amager-stævnerne for 2007. Det er med glæde at vi kan meddele at TSR bliver vært for Amagermesterskabet 2007.

Nye regler for Amagermesterskabet blev også aftalt. Disse regler vil blive hængt op ligeså snart vi modtager dem fra KRK-repræsentanten.

TSR afholder stævner:

7. januar – sløjfespring
17/18 februar – klubstævne 1. afdeling af klubmesterskab dressur/spring
31 marts/1 april – distriktsstævne pony spring TSR cup 2007
29/30 september – distriktsstævne pony spring
13/14 oktober – Amagermesterskab dressur/sprin
10/11 november – klubstævne finale i klubmesterskab dressur/spring

Derudover vil vi afholde sløjfe spring og dressur, som det nu kan passes ind.


Næste bestyrelses møde tirsdag 5/12 kl. 19.00
 

 

 

Sidst opdateret d. 01-12-2006