TØMMERUP   SPORTSRIDEKLUB
Skelgårdsstræde 21, 2770  Kastrup
Telefon: 32-538124
E-mail:
 tsr@tspr.dk
Sidste nyt?

 

 
 

Referat bestyrelsesmøde d. 14/2-2006


Til stede: Pia, Helle, Thomas, Maria, Nanna og Sanne

Fraværende: Louisa (Ferie)

Besøg af Per Krohn:
Mødet startede med besøg af Per Krohn fra Dansk Rideforbund, distrikt 1.
Per informerede om forskellige kurser og møder fra DRF og generelt om stævner
og om at søge tilskud i forbindelse hermed.

Vi vil ansøge om at holde et DRF basiskursus her i klubben med deltagelse af andre
klubber i distrikt 1. Der skal være min 6 og max 28 personer for at gennemføre kurset
og man kan søge om tilskud gennem distriktet. Kurset bliver afholdt en hverdagsaften
og varer ca. 2½ - 3 timer. Kurset koster 4000 kr. uden tilskud. Hvis nogen er interesseret
i at deltage i et sådant kursus, bedes man skrive en seddel med navn, adresse og fødselsdato
og lægge den i postkassen og man vil blive kontaktet af bestyrelsen, når kurset er fastlagt.

Tusinde tak til Per Krohn for at lægge vejen forbi TSR.

Rideskolen:
Kører godt, der er enkelte ledige pladser på nogen hold.

Susanne overtager torsdag 18-19 fra Lis. Timen er et øvet voksenhold.
Vi mangler stadig at få byttet en pony, som lovet af Kurt Henriksen på
mødet d. 22/1.

Alle er velkommen til at tage et besøg i rideskolestalden i åbningstiden,
vi har faktisk en god samling ponyer.

Opsadlingskursus:
Thomas overtager opsadlingskurserne fra Maja P. Kurserne vil
nu foregå om søndagen og koster 20 kr. Overskuddet vil gå til
klubben. Deltagerlister vil snarest blive hængt op.

Stævner:
Set i baklyset af det nyligt overstået klubstævne har vi ændret i propositionerne
til næste klubmesterskab. Dressur vil ligge i weekenden 22/23 april. Der vil
ingen springning være i den weekend. 1. afdeling af klubmesterskabet ligger
om lørdagen og 2. afdeling om søndagen. Klubmester i dressur 2006 for pony
og hest vil blive udråbt søndag 23. april. Stævnet er åbent for distrikt 1-3 men

TSR ryttere vil have fortrinsret i klubmesterklasserne som ligger i lb1 for pony
og la1 for hest såfremt at ekvipagen er tilmeldt inden sidste tilmeldingsdato.

Klubmesterskabet i springning vil blive afholdt over 2 afdelinger 11/12 november.

Køkken:
Lita P. har tilbudt at gøre rent i køkkenet. Derefter vil der blive sat lås på skabene
da vi oplever folk, der bruger af servicet men glemmer at gøre rent efter sig.
Bestyrelsen har derudover truffet afgørelse om at nedlægge det røde køkkenskur,
da det er direkte sundhedsfarligt og ikke kan bruges til noget som helst.

Bestyrelsen vil bede om hjælp fra vores mandlige medlemmer om at hjælpe med
projektet. Vi vil derefter bede om et tilbud fra hp tømrermester om opførelsen af
et nyt skur med udgang direkte fra køkkenet. Dette ville hjælpe kolossalt i forbindelse
med vores arrangementer hvor vi bruger køkkenet.

Dette indebærer selvfølgelig en bekræftelse fra Kurt Henriksen.

Lys:
Kurt Henriksen vil blive rykket for at sørge for lys udenfor ned langs stalden og
møddingen som aftalt på mødet 22/1.

Sløjfedressur:
Juliet har ansøgt om at afholde sløjfedressur søndag 26. marts. Dette er godkendt.
Al afregning foregår fra barrierekassen.

Foderforedrag:
Camilla K. har ansøgt om at afholde et foderforedrag fra Brogården i rytterstuen
på en tirsdag. Dette er godkendt. Dato følger. Al afregning foregår fra
barrierekassen.

Restance:
5 ryttere var i restance fra sidste halvår af 2005. Disse er blevet rykket med
omgående indbetaling.

Forslag:
Susanne J. har indleveret et forslag med ændring af betaling i rideskolen.
Forslaget vil blive behandlet når en ny fast bestyrelse er fundet efter den
ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen har modtaget et brev med overskrift ”stof til eftertanke”. Da brevet
ikke er underskrevet kan vi ikke gøre så meget ved det men vil meget gerne
give et svar hvis forfatteren vil melde sig.

Ridehusregler:
Ridehusreglementet vil blive ophængt 2 steder i ridehuset samt på opslagstavlen.
De 2 nye regler, som blev indført på sidste bestyrelsesmøde vil blive påført og
vi må bede alle ryttere om at følge reglementet, det skulle gerne være til glæde
for alle.

Husk generalforsamlingen 27/2 kl 19.00 i rytterstuen.

Næste bestyrelsesmøde:
tirsdag 21/2 kl 1800. Dette er et kort møde mest baseret på indkommende
forslag til generalforsamlingen.
 

M.v.h. Bestyrelsen

 

Sidst opdateret d. 20-02-2006